Velkommen til Huset Ayu

Et fællesskab for selvstændige behandlere

Huset Ayu

Huset Ayu 🌿

Huset Ayu er et fællesskab, hvor vi mødes om sundhed, velvære og skønhed. Navnet Ayu betyder liv på sanskrit og smuk på indisk, og det afspejler den vision, vi har for huset – et sted, der giver energi, nærvær og forkælelse i hverdagen.

Her finder du en håndfuld selvstændige behandlere, hver med sit eget speciale, så vi sammen kan tilbyde en bred variation af ydelser og behandlinger. Vi tror på, at forskelligheden er en styrke, og at det netop er i mødet mellem mange fagligheder, at helheden opstår.

Alle behandlere i Huset Ayu er selvstændige, og derfor bookes behandlingerne direkte hos den enkelte. Vi hjælper dig dog altid gerne med at skabe overblik og booke i det omfang vi kan. 

Huset Ayu er mere end et behandlingssted. Det er et fællesskab, et sted for krop og sjæl – og hvor vi håber, du vil føle dig velkommen ♡

Behandlere i huset


Henrik

Ændring for livet klinikken

Jeg har været uddannet lægeeksamineret massør siden 2016 og kropsterapeut siden 2020.

Jeg valgte at læse videre efter min massør uddannelse, da jeg synes at alt hænger sammen - vores muskulatur, krop og sind.

Derfor får man også en behandling hos mig, som er tilpasset dig bedst muligt ud fra dine problematikker, da jeg har en hel værktøjskasse at kigge ned i.

Det at kunne gøre en forskel for den enkelte er min drivkraft, og jeg rådgiver gerne, hvis jeg vurderer, at andre fagpersoner skal med indover.

Kontakt:

📞 +45 22 52 97 90

 📞 +45 22 99 75 57 (Henrik dirkte)

💌 E-mail: aendring@icloud.com


Besøg Henrik´s hjemmeside her.


Camillia Catherina

Ændring for livet klinikken

Mine behandlinger indeholder alle noget unikt, og der er lagt sjæl & energi i hver enkelt af dem. Under behandlingerne vil jeg undervejs regulere dit nervesystem - uanset om behandlingen er set som en afslapende eller forskønnende behandling.

Min intention er at give dig ro, hvor du kan trække stikket og mærke dig selv for en stund i en ofte travl hverdag.

Jeg drages mod den spirituelle verden og tror på, at der er en mening med alt i livet. Det gælder om at få det bedste ud af enhver situation - også selv om man ikke altid kan se meningen med det.

Jeg lover at bidrage med mit fulde nærvær til dig ♡


Kontakt:

📞 +45 22529790

💌 Email: aendring@icloud.com


Besøg Camillia Catherina´s side her


Camilla Madsbøll

Divine by Camilla Madsbøll


Min rejse ind i skønhedsverdenen begyndte i 2022, hvor jeg tog mine første kurser inden for pigmenteringsarbejde og permanent makeup. Kort tid efter åbnede jeg Clinic Divine som medejer, midt i hjertet af Sønderborg.

Jeg er dybt passioneret omkring mit arbejde og går aldrig på kompromis med kvalitet, detaljer eller de produkter jeg bruger. 

Mit fokus er altid, at du som kunde føler dig set, tryg og godt tilpas.

I februar 2024 mødte jeg Camilla og Henrik, og der opstod hurtigt en stærk faglig og menneskelig forbindelse og siden da har vi været kolleger og samarbejdspartner.
Min tilgang til behandlinger er rolig og nærværende – og jeg ønsker at skabe et rum, hvor du føler dig set og hørt.


Kontakt:

📞 +45 ‭29 72 96 93‬

💌 divinebycamilla@gmail.com


Besøg Camilla Madsbøll hjemmeside her.


Alice

Fysioterapi med fokus 


Jeg er uddannet fysioterapeut i 2008 og har siden haft en særlig interesse for behandling af hovedpine og nakkesmerter – herunder også hjernerystelser og problemer med svimmelhed.

Jeg arbejder ud fra et helhedssyn på kroppen, hvor både krop og sind spiller en vigtig rolle i helingsprocessen. Derfor vil jeg i min undersøgelse og behandling ikke kun se på de fysiske symptomer, men også inddrage faktorer som søvn, tarmfunktion, stress og bekymringstanker. Målet er at finde og behandle den bagvedliggende årsag – ikke blot symptomerne.

For at kunne tilbyde den bedst mulige behandling holder jeg mig løbende opdateret gennem efteruddannelse, og jeg deler desuden min viden ved at holde foredrag inden for mine fokusområder.

Kontakt:

📞 +45 ‭21 61 47 61

💌 alice@fysioterapimedfokus.dk



Besøg Alices hjemmeside her.

Merete 

Psykoterapeut MPF/Merete Zoega 


Min rejse inden for psykoterapi begyndte med en dyb interesse og nysgerrighed på menneskets psykologi, altså hvordan vores oplevelser former vores adfærd og følelser. Siden hen har jeg tilregnet mig erfaring og bred viden omkring diagnoser i socialpsykiatrien, hvor jeg har været en del af et højt specialiseret team for spiseforstyrrelse de sidste 8 år.

I min praksis arbejder jeg dedikeret med at støtte mennesker i deres rejse mod et mere balanceret liv. Jeg tror på, at hver enkelt person har en unik historie og jeg stræber efter at skabe et trygt og støttende rum, hvor der er plads til at udforske denne.

Jeg er drevet af ønsket om, at hjælpe andre med at opnå dybere selvindsigt og indre styrke.

Du er ikke alene ♡


Kontakt:

📞 +45 ‭28 260308

💌 mz.psyk@gmail.com



Besøg Merete´s hjemmeside her


Vitaliy 

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Vitaliy, som starter i praktik hos Huset Ayu d. 19. august.

Vitaliy er uddannet massør og har mange års erfaring fra Ukraine. Hos os får han mulighed for at udvikle sine engelsk- og danskkundskaber samt få erfaring med det danske arbejdsmarked.

Kommunikationen vil primært foregå på engelsk, og der kan forekomme sproglige udfordringer, da han fortsat arbejder på at styrke sine sprogfærdigheder. Til gengæld møder du en erfaren behandler, der brænder for sit fag og gør sig umage for at skabe en god og nærværende oplevelse.

Vi er glade for at kunne give Vitaliy denne mulighed og håber, at praktikken kan være et skridt på vejen mod fremtidige jobmuligheder i Danmark.

Vi beder om din tålmodighed og forståelse, hvis kommunikationen tager lidt ekstra tid. For at støtte ham i denne opstartsfase tilbyder vi behandlingerne til en reduceret pris. Vi håber, at du vil tage godt imod ham og være med til at give ham værdifuld erfaring og en god start.

Tak for din støtte ♡


Book din tid ved Vitaliy her


Vi ses i huset Ayu

Vi glæder os til at tage imod dig ♡